Flere kommuner i Nordsjælland har sat skatten op. Det skyldes ikke mindst, at udligningsreformen har ført mange penge fra bl.a. nordsjællandske kommuner til kommuner på Fyn og i Jylland.
F.eks. var oplægget vedr. Hørsholm Kommunes udgifter i forbindelse med den kommunale udligningsreform, at reformen skulle koste kommunen 35 millioner kroner.
Resultatet blev i stedet, at udligningsreformen koster Hørsholm Kommune 69 mio. kr.
Nu vil Venstre straffe kommunerne ved, at skære i næste års bloktilskud til kommunen.
Hvis man vil overveje sanktioner over for kommunerne, så må man også kigge på de udgifter, som staten selv har påført kommunerne, og derfor har jeg fredag d. 19. Oktober spurgt ministeren, hvilke kommuner, der har lidt tab på udligningsreformen, på mere end 5% af det forventede.
Man kan ikke lave en straffeaktion mod kommuner, der allerede er blevet straffet en gang. Det kan ikke være rigtigt, at Nordsjællands kommuner skal straffes dobbelt.
Når vi har ministerens svar, må det indgå i en samlet vurdering af, om udligningsreformen er gået for vidt, for det her går jo udover velfærdsydelserne ude i kommunerne
Lars Barfoed





