Dette er talen, jeg holdt til Grundlovsdag 2007

 Det er altid festligt at fejre grundlovsdag. Vi mødes – ofte under en sommerblå himmel – for at høre taler, måske selv tale, synge, nyde en forfriskning og få en god snak med venner, naboer, meningsfæller eller politiske modstandere. Det er demokratiet i fuld udfoldelse. Og det er også demokratiet og de grundlæggende værdier, vort samfund bygger på, som vi fejrer.

Så langt så godt. Det er faktisk så godt alt sammen, at vi slet ikke forestiller os, at det kan være anderledes. Og det er der en fare i. Vi må aldrig betragte demokratiet som en selvfølge. For det er det ikke.

Derfor er det også vigtigt, at vi markerer denne dag og bruger den aktivt til at minde hinanden om, hvor værdifuldt det er, at vi som folk selv bestemmer, hvem der skal lovgive og regere i vort land, at vi har ytringsfrihed og at vi kan mødes og samles frit.

Desværre er den frihed og det demokrati ikke en realitet overalt. Tværtimod lever millioner af mennesker verden over i diktaturer og lande, hvor ytringsfriheden og andre for os basale rettigheder bliver undertrykt.

Og Danmarks nyere historie viser, at heller ikke vi kan være sikre. Fra 1940 til 1945 var Danmark besat af Hitlers Nazi Tyskland, der havde underlagt sig det meste af Europa sammen med Mousolinis fascister i Italien. I årtierne efter 2. verdenskrig havde det kommunistiske Sovjetunionen i realiteten underlagt sig store dele af Øst Europa, og formentlig var det alene NATO og dermed alliancen med USA, der sikrede os og vore vesteuropæiske allierede mod aggression fra øst.

Og vi skal såmænd ikke længere tilbage end godt et år for at finde endnu et eksempel. Det var da kraftige og massive røster i en række arabiske lande angreb ytringsfriheden i Danmark i forbindelse med tegningerne af profeten Muhammed i Jyllands-Posten.

For at sikre at ikke mindst nye generationer skal værdsatte og forstå betydningen af vort demokrati har regeringen besluttet at igangsætte projektet med en demokrati-kanon. Det skal være en kanon, der indeholder centrale begivenheder, filosofiske strømninger og politiske tekster, der har haft betydning for udviklingen af det danske demokrati. Meningen med den nye demokrati-kanon er, at den skal styrke kendskabet til baggrunden for vort folkestyre og de værdier, der ligger bag. Og naturligvis bidrage til debatten om vort demokrati.

Det er også en væsentlig del af dansk udenrigspolitik at bidrage til at sikre demokratiet rundt omkring i verden. Ikke mindst i forbindelse med vores udviklingsbistand stiller vi i høj grad krav om god regeringsførelse. Demokrati, respekt for menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption er nogle af de væsentligste betingelser, Danmark stiller i tilknytning til vores udviklingspolitik.

I det hele taget er udviklingsbistanden en vigtig faktor for at fremme demokrati og menneskerettigheder i verden. Også fordi den modvirker den terrorisme, der er en af de største trusler mod demokratiet. I det omfang vi bringer mennesker i den 3. verden ud af deres fattigdom, fjerner vi også vigtige kim til terrorrismen.

Danmark er et af de lande i verden, der i forhold til vores befolknings størrelse, bidrager mest til udviklingsbistanden. Det konservative Folkeparti er den borgerlige garant for, at det også er sådan i fremtiden.

Udviklingsbistanden er først og fremmest betinget af det ansvar, vi har over for mennesker i den fattige del af verden. En humanitær forpligtelse. Men den er også i vor egen interesse. For den bidrager til en mere fredelig, sikker, stabil og dermed også demokratisk verden.

Lige sådan er det med vores udenrigspolitik på andre områder. Den sigter på at bidrage til en mere sikker, stabil og fredelig verden og til respekt for demokrati og menneskerettigheder. Det er et godt mål i sig selv, men det er i virkeligheden lige så meget en beskyttelse af de demokratiske værdier, vi bygger vort samfund på. Man kan sige, at vi i høj grad bruger vores udenrigspolitik til at sikre, at vi kan føre den indenrigspolitik, vi selv ønsker. Med andre ord for at beskytte vores selvstændighed, frihed og demokrati.

Det gør vi i et tæt samarbejde med vore allierede. Samarbejdet med vore allierede i Europa og ikke mindst alliancen over Atlanterhavet med USA har gennem årtier været helt afgørende for vores og den vestlige verdens sikkerhed – og dermed for fred og stabilitet i vor del af verden.

Ikke mindst er der grund til at kvittere for samarbejdet med USA. Det skal vi være glade for. Mere end nogen andre har USA gennem historien haft beslutningskraft, handlekraft og styrke til at tage kampen op for friheden rundt omkring i verden. Hvordan ville det mon være gået os danskere – og hele Europa for den sag skyld - hvis ikke USA med havde taget kampen op mod Nazi Tyskland sammen med Storbritanien? Hvordan havde vi stået presset i gennem under den kolde krig uden alliancen med USA – måske bedst eksemplificeret ved Præsident Kennedys stålsatte vilje til at forsvare det fri Vest Berlin? Jeg kunne også nævne USA’s indsats i forhold til Serbien for få år siden eller under Korea-krigen i 50-erne. Eller hvad havde vores styrke været i dag i krigen mod den internationale terrorisme uden samarbejdet med USA? Og så var det også Præsident Reagan, der skabte tøbruddet med Sovjetunionen. Og tidligere Præsident Nixon, der brød isen med Kina.

Selvfølgelig er vi ikke altid enige med USA. Og er der noget vi vil kritisere, skal vi gøre det. Det har vi konservative f.eks. gjort i forhold til USA’s behandling af fanger i Guantanamo basen. Sådan skal det være mellem venner – at vi kan sige tingene lige ud til hinanden. Men der skal ikke herske tvivl om det grundlæggende venskab mellem USA og Danmark.

Det vil også være grundlaget for vores sikkerhedspolitik i fremtiden. Derfor er det også naturligt, at vi samarbejder i de samme konstellationer uden for NATO-området.

Det er da også på den baggrund, at et stort flertal i Folketinget i fredags besluttede at fortsætte den danske indsats i Afghanistan. Det gælder både den militære og den civile indsats. Vi styrker begge dele. Alle partier bortset fra Enhedslisten og SF støttede beslutningsforslaget. Vi besluttede det for at sikre udviklingen af demokratiet i Afghanistan men også for at bekæmpe den internationale terrorisme, der er en trussel mod hele den vestlige verden og de demokratiske værdier, vi står for.

Ligesom det gælder udviklingsbistanden er Danmark også blandt de største bidragydere i verden i forhold til befolkningens størrelse, når det gælder bidraget til internationale militære opgaver. Og dermed blandt de, der bidrager mest til at sikre fred, frihed og dermed grundlaget for at bevare og udvikle demokratiet.

Ude i vandrehallen foran folketingssalen er der på væggen bag montren med grundloven indskrevet følgende fire værdier: Frisind, retsind – lovsind og storsind. Det er værdier, der er helt afgørende for vort samfund. De siger noget om respekt for demokratiet, for den enkeltes frihed, og også for respekten for hinandens forskellighed.

Og vi kan ikke have et demokrati uden respekt for den personlige frihed og for hinandens forskelligheder.

Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark samler os om de grundlæggende værdier, som vort folkestyre bygger på. Og så inden for den ramme giver plads til de forskelligheder, der er mellem os mennesker. Kun på den måde kan vort samfund hænge sammen og give plads til os alle sammen – uanset om vi er født her eller i udlandet og uanset religion, køn og etnisk oprindelse.

Noget andet er så, at folkestyret lige nu tager en pause. Ikke at vi har afskaffet demokratiet. Men der er mødepause i Folketinget fra nu og hen over sommeren.

Det blev på mange måder et interessant år i Folketinget fra sidste sommer og til nu. Ikke mindst de sidste uger op til grundlovsdag har budt på markante begivenheder. Der er dannet et nyt parti og politikere fra flere partier har tilsluttet sig det nye. Det nye parti har ganske vist endnu ikke nogen politik, men det har ikke været nogen hindring for, at mange har meldt sig ind og i meningsmålinger melder mange, at de vil stemme på det nye parti. Nu bliver det så spændende at se hvilken politik, de har. Så har vi- også fået en løsgænger uden for partierne. Ja faktisk fik vi to, men den ene er blevet medlem af sit gamle parti igen.

For Det konservative Folkeparti betyder det nu ingen ændringer – bortset fra at vi har mistet vort medlem af Europa-parlamentet til det nye parti. Og slet ikke i vores politik. Den står fast og klokkeklart.

Vi konservative har opnået betydelige resultater i regeringssamarbejdet med Venstre. En række konservative mærkesager er blevet gennemført. Jeg kan blot nævne lavere skat på arbejdsindkomst; behandlingsgarantier på sygehusene; en kommunalreform hvor amterne er blevet nedlagt, så vi kun har to skatteudskrivende led i Danmark; mere faglighed i skolen; og ikke mindst en velfærdsreform, som kun Det konservative Folkeparti – og retfærdigvis Det radikale Venstre – overhovedet turde argumentere for for et par år siden.

Socialdemokratiets formand, Helle Thorning Schmith har fremlagt det interessante synspunkt, at der skal ske en genopretning af den offentlige sektor og velfærden efter den borgerlige regering, hvis Socialdemokratiet får regeringsmagten.

Det må jo betyde, at det offentlige sektor skal tilbage til den standard, som den havde under den socialdemokratiske regering, lige før VK tiltrådte for 5 år siden.

Hvad betyder så det?

• Vi skal barbere den offentlige sektors budget ned med 35 milliarder kroner.
• Vi skal reducere antallet af operationer på de danske sygehuse med 95.000.
• Vi skal sætte prisen op med 20 % i børnehaver.
• Vi skal afskedige 510 politibetjente.
• En almindelig dansk familie skal betale 2.900 kr. mere pr. måned i skat og afgifter.
• Vi skal kaste 50.000 danskere ud i arbejdsløshed.

Hvis socialdemokraterne gennemfører alle disse ændringer, så har de genoprettet det danske samfund til nøjagtig det niveau, det havde før konservative og venstre dannede regering. Tilbage til niveauet under Poul Nyrup Rasmussen. Den form for nedskæringspolitik, vil Det konservative Folkeparti ikke medvirke til.

Det konservative Folkeparti vil tværtimod fastholde de mange forbedringer af velfærdssamfundet, der er gennemført af den konservative liberale regering. Og vi har en lang række visioner for fremtiden, som vi vil gennemføre i de kommende år.

Det gælder bl.a.

• Initiativer der kan bidrage til en bedre balance mellem familie og arbejdsliv. Det drejer sig bl.a. om færre lukkedage i daginstitutionerne, endnu mere fleksibel barselsorlov og mulighed for at få fri til at tage sig af sin gamle mor eller far.
• Initiativer der bedre end i dag kan forebygge livsstilssygdomme og styrke danskernes sundhed. Vi skal styrke idræt i skolen, have bedre helbredsundersøgelser i skolen og indføre en sundheds hotline, hvor borgerne kan henvende sig døgnet rundt med spørgsmål, der trænger sig på om sundhed og forebyggelse.
• Initiativer der kan øge brugen af vedvarende og miljøvenlige energikilder. Derfor skal vi styrke forsøg med brint-energi, gøre den kollektive trafik mere attraktiv og satse på 2. generations bioethanol.
• Initiativer der gør arbejdsmarkedet endnu mere fleksibelt og effektivt. Vi skal have gjort op med de ofte hemmelige jobklausuler, hvor virksomheder indbyrdes aftaler ikke at ansætte hinandens medarbejdere, sikre at de nye jobcentre i kommunerne bliver til gavn både for de ledige og for virksomhederne og vi skal styrke forebyggelsen i arbejdsmiljøindsatsen.
• Og så skal vi have lavere skat på arbejde for at øge arbejdsudbuddet og dermed styrke finansieringen af vort velfærdssamfund. Ingen bør betale mere end 50 pct. i skat.

Det konservative Folkeparti er et klart borgerligt og erhvervsvenligt parti parret med en humanistisk, miljøvenlig og socialt ansvarlig grundholdning.

Det markerer vi og vil vi markere så klart, at det ikke kan misforstås. Og vi glæder os over at kunne gøre det i et folkestyre, hvor der er plads til at gøre det, plads til vores holdninger og plads til de holdninger, som vore politiske modstandere har.

Jeg ønsker jer alle en god grundlovsdag!