Vores arbejdsmarked skal være frit og fleksibelt. Det må være en vigtig konservativ målsætning for arbejdsmarkedet. Det er en fordel såvel for lønmodtagerne som for arbejdsgiverne. Derfor skal vi også gribe ind over for det, når vi støder på eksempler på urimelige begrænsninger i den frie erhvervsudøvelse i Danmark.

Det er baggrund for, at Det konservative Folkeparti ønsker et indgreb over de såkaldte jobklausuler; dvs. aftaler virksomhederne indbyrdes om ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Ofte er disse hemmeligholdt for medarbejderne selv.

Det er for det første fuldstændig urimeligt, at virksomheder kan indgå aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, uden at medarbejderne får det at vide. Derfor ønsker Det konservative Folkeparti at forbyde de hemmelige jobaftaler. Det må være et lovkrav, at medarbejderne skal informeres om indholdet af sådanne aftaler.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Det konservative Folkeparti endvidere er særdeles skeptiske ved denne form for aftaler mellem virksomheder. De risikerer at begrænse den frie erhvervsudøvelse, hæmme det fleksible arbejdsmarked og de berører medarbejderne, uden at disse selv er part i aftalen og dermed har haft indflydelse på dem.

Der kan naturligvis være områder, hvor det er rimeligt, at virksomhederne i en eller anden udstrækning beskytter sig på denne måde. Et eksempel er vikarbureauerne, der jo har en aftale med de virksomheder, de sender vikarerne ud til, om at de kun kan fastansætte den pågældende vikar mod en betaling til vikarbureauet. Det kan jo være rimeligt nok, for ellers ville vikarbureauet fungere som gratis jobformidling for andre virksomheder.

Derfor må det analyseres nærmere, hvor der evt. måtte være behov for at opretholde aftalerne i en eller anden form. Men hovedreglen må være, at de skal forbydes.