Lars Barfoed besked 2
Arbejde og investering skal kunne betale sig

Tilmeld nyhedsbrev

Finanspolitik med forsigtighed

”Dansk økonomi er i en vanskelig balancegang. På den ene side har den økonomiske vækst været høj i en periode, hvilket på flere og flere områder har givet mangel på arbejdskraft. Omvendt er der mange tegn, ikke mindst i den internationale økonomi, på, at væksten begynder at aftage. Derfor skal vi føre en meget forsigtig finanspolitik i den kommende tid,” siger finansordfører, Lars Barfoed, i forbindelse med, at vismændene i dag offentliggør deres halvårsrapport.

”Analysen fra vismændene dokumenterer klart, at den store samfundsøkonomiske udfordring er at øge mængden af arbejdskraft i Danmark og at sikre tilstrækkelig finansiering af den offentlige sektor på længere sigt. Den vurdering er Det Konservative Folkeparti helt enig i, ” siger Lars Barfoed.

Finansordføreren hæfter sig også ved, at kommunernes økonomi bliver en særlig udfordring, hvis de økonomiske rammer skal hænge sammen.

”Kommunerne fylder halvdelen af den offentlige økonomi. Derfor er det helt nødvendigt, at der er en central ramme for den samlede vækst i kommunerne. Men det bør ske med respekt for det kommunale selvstyre. Og hvis rammerne bliver overskredet bør sanktioner i den forbindelse, så vidt muligt, ramme de kommuner, der er årsag til overskridelsen. Derfor finder jeg vismændenes forslag om at indføre særlige omsættelige udgiftsrettigheder spændende,” siger Lars Barfoed og understreger:

”Det giver mulighed for klart at identificere de kommuner, der overskrider rammen, og samtidig lade kommunerne indbyrdes handle med disse beviser, så de, der ikke bruger deres udgiftsramme, kan sælge retten til andre. Derfor bør vismændenes forslag vurderes positivt som en mulighed for et nyt og bedre økonomisk styringsinstrument i forhold til kommunerne,” siger den konservative finansordfører.

 


Lars Barfoed, MF Christiansborg DK-1240 København K lars.barfoed@ft.dk

Lars Barfoed, MF

Lars Barfoed, Barfoed, politik, skat, konservative, konservativ, folketinget, folketingsvalg, valg, erhverv, udviklingspolitik, minister, transport, trafik, folkeparti, nordsjælland, Danmark, topskat, ansvar, dansk politik, folketinget, minister, velstand, vækst, socialt ansvar, fremtid, ansvarlighed, rette spor

Lars Barfoeds hjemmeside

http://larsbarfoed.dk/artikel.asp?id=678&mid=24

Site by: lassesen.dk