"Det har været fortvivlende i de seneste uger at se, hvordan cyklonens hærgen har betydet, at hundredetusinde mennesker i Burma lider nød. At være vidne til i medierne at se de mennesker lide, mange er døde, folk er uden hus og hjem, folk får ikke mad, folk bliver syge, vel vidende at hjælpen er så tæt på, som den er, men ikke kan nå frem, fordi generalerne modsætter sig hjælp til deres eget folk, det er fortvivlende, det er frustrerende, og det er jo egentlig fuldstændig grotesk, at det kan ske, og at vi så står så magtesløse, som vi gør, i det internationale samfund.

Danmark har været hurtig klar med hjælp, vi har været effektive, vi har sat massivt ind, så godt det har kunnet lade sig gøre. Vi har været blandt dem, der har bidraget mest indtil nu til at hjælpe burmeserne, i det omfang det overhovedet har muligt.

Det er vi i Det Konservative Folkeparti godt tilfredse med.

Bestræbelserne på at få massiv og hurtig hjælp frem skal selvfølgelig fortsætte, og heldigvis lader det jo til, at presset på de burmesiske generaler nu begynder at bære frugt, så man så småt er ved at lukke op, ikke bare for at forsyninger kan komme frem, men også for at internationale nødhjælpsarbejdere kan komme frem til de ramte områder. Det er jo så godt, at det endelig sker, men alt for sent selvfølgelig.

Der skal ikke være tvivl om, at hvis generalerne alligevel så stiller nye forhindringer i vejen, så må vi overveje også sanktionsredskaber i den forbindelse.

Her og nu gælder det om at få hjælpen frem så hurtigt og effektivt som muligt til de mennesker, der har brug for den. Det er det kortsigtede mål, og det skal vi sætte alt ind på her og nu. Så kommer der naturligvis en tid for burmeserne selv først og fremmest, hvor de skal genoprette deres landbrugsproduktion.

Det er jo store landbrugsområder, der er ramt, det er risproduktion, det er svine- og fjerkræsproduktion, der er ramt, og det er klart, at det også har ramt skoler, sundhedsklinikker og andre vitale dele af landet. Det er jo burmeserne selv, der skal rette op på det.

Vores langsigtede mål må naturligvis være at få fjernet de burmesiske generaler fra magten, få fjernet diktaturet og genindført demokrati i Burma. Der kan man så stille det spørgsmål, om den situation, der er opstået, så fortvivlende den end er, men hvor de jo har brug for at få genoprettet deres landbrugsproduktion, skoler, sundhedsklinikker osv., kan udnyttes af det internationale samfund, fordi de vil have behov for hjælp udefra, hvis det skal ske hurtigt, til at få lagt pres på styret til at genindføre demokratiet, for det må som sagt være målet på længere sigt.

Også der er det glædeligt, at den danske regering har været først fremme, længst fremme igennem årene for at lægge pres på generalerne for at få fjernet diktaturet og bl.a. har foreslået nye og flere sanktioner. Det har der så ikke været international opbakning til, men i Det Konservative Folkeparti er vi glade for, at den danske regering har været blandt dem, der er gået forrest i bestræbelserne på at få demokrati i Burma.

Vi er fra konservativ side som sagt tilfredse med regeringens indsats, og vi opfordrer til, at den fortsætter, og vi opfordrer til, at man i det internationale samfund ser på, om ikke man kan udnytte den situation, der nu er opstået, til at få skabt en helt ny situation omkring Burma, så vi kan få genindført demokratiet.