” I Det Konservative Folkepartis synes vi, at det er godt, at vi får lejlighed til nu igen at diskutere EU´s partnerskabsaftaler med AVS-landene. Vi hørte jo til dem, der glædede os over, at vi for 1 ½ år siden i hvert fald i næsten enighed her i Folketinget kunne enes om de principper, som regeringen skulle forhandle ud fra i EU i den her sag.

Det er retningslinjer, som regeringen har fulgt, og jeg vil gerne rose regeringen og ministeren for at have arbejdet så aktivt for at støtte op om de målsætninger og de principper, som Folketinget vedtog ved den lejlighed.

Partnerskabsaftaler, som EU indgår med AVS-landene, skulle jo gerne vise sig som effektive instrumenter til at udvikle nogle af verdens fattigste lande.

Det må være målet, og det er det vi gerne skulle kunne konstatere om en årrække at de også har vist sig at være.

Globaliseringen er jo kommet for at blive. Man kan sige, at den altid har været der på en eller en måde, verden har i hvert fald altid været global, men globaliseringen indebærer jo altså, at der er mere og mere fri handel i denne verden, og at virksomheder i denne verden konkurrerer mere og mere med hinanden, selv om der er lange afstande imellem dem. Den virkelighed gælder for os i Danmark, og den gælder også for AVS-landene. De kan ikke isolere sig fra globaliseringen.

Måske kunne de gøre det på kort sigt, men det kan de ikke på længere sigt, og det skal de heller ikke gøre.

Tværtimod skal de, ligesom vi skal i Danmark, se globaliseringen som en mulighed for at få mere velstand. De skal satse på at få fordele af globaliseringen. Handel fører jo til vækst, og handel fører til bæredygtige økonomier, også i de fattige lande.

Men selvfølgelig er der faldgrupper, selvfølgelig er der problemer i det, og det skal vi være meget opmærksomme på. Især er der problemer for de fattigste lande. Derfor skal vi vise hensyn, når vi liberaliserer handelen med de lande, og det er jo også en del af det, som vi har vedtaget, og en del af det, som vi vil vedtage her i forbindelse med denne forespørgsel.

Først og fremmest skal der tages hensyn til, at AVS-landene er mere sårbare over for at åbne deres økonomier, end vi er over for åbne vores økonomier. Der skal være overgangsperioder, og der skal være muligheder for såkaldt asymmetri i den måde, hvorpå vi liberaliserer handelen mellem EU og disse lande.

For det andet er de fattige lande økonomisk sårbare for en hurtig og markant liberalisering. Det vil føre til et betydeligt provenutab, og det skal de beskyttes mod, så der er nogle overgangsperioder, hvor de kan tilpasse sig til de provenutab, der kommer. Provenutabene skulle jo så gerne ledsages af en modgående øget velstand, der kompenserer og mere end kompenserer for det provenutab, der umiddelbart kommer af de mistede toldindtægter.

For det tredje skal en nedbrydning af toldbarriererne, altså en liberalisering af handel med AVS-landene, ledsages af udviklingsbistand, der øger de pågældende landes kapacitet og styrke, så de er robuste til at deltage i den globale økonomi og den frie handel med bl.a. EU.

Det er alt sammen i virkeligheden det, der er udtrykt i det, vi har vedtaget, og i det, vi agter at vedtage, og Det Konservative Folkeparti kan støtte det forslag til vedtagelse, som vi i øvrigt selv er medforslagsstiller til - derfor er det ikke så mærkeligt at vi støtter det.”

Se mere om EU´s samarbejde med AVS-landene