Konkurrence med fjernstyrede biler

Fjernstyret bil i ørkenlandskab

Inden for verdenen af fjernstyret biler kan du konkurrere. De mest ivrige hobbyister punger ud i dyre domme for at få den mest konkurrencedygtige bil – eller også laver de den selv. Men det er ofte alle forundt at deltage i RC-konkurrencer, altså konkurrencer med ”radio controlled” eller fjernstyrede biler. Og du kan også konkurrere med fjernstyret biler til børn.

Hvor stor må bilen være?

Spørgsmålet er så, om netop den fjernstyrede bil, du står med, rent formelt kan bruges i konkurrencer. Generelt vil du finde krav til størrelse og andet, du skal være opmærksom på.

Bilens størrelse er vigtig at have in mente. Fjernstyrede biler måles ofte efter skala, altså hvor stor den fjernstyrede bil er sammenlignet med den rigtige bil, den er baseret på. Har du en bil med skala 1/10 eller mindre, er der god sandsynlighed for, at bilen kan accepteres i konkurrencehenseende. Større end det kan accepteres afhængigt af løbets kategori.

Hvilken slags bil skal du bruge?

For rigtigt mange kategorier er det en buggy, du skal have for at kunne konkurrere. Generelt kan fjernstyrede biler deles op i almindelige RC-biler, trucks og buggyer:

  • RC-biler har form af almindelige personbiler i miniatureudgave, og selvom de er sjove at køre med, er det begrænset, hvad de kan tåle af terræn. De er heller ikke designet så aerodynamisk som buggyer, der mere ligner racerbiler.
  • Trucks, der er store og kan tåle ujævnt terræn. Konkurrencemæssigt bruges trucks ofte i off-road-klasser, netop fordi de kan præstere, hvor andre biler kommer til kort.
  • Sidst kommer buggyer. De er strømlinet til konkurrence og kan køre på mange slags terræn.

Krav til bestemte bildele

Endnu en ting at være obs på er visse dele af bilen, der skal leve op til bestemte krav. Du kan komme ud for, at bilerne skal have et godkendt radioanlæg, der ligger på 27 eller 40 Mhz.

Bestemte typer for- og bagdæk kan du også erfare, at du er nødt til at have på din bil, hvis du vil konkurrere med den. Arrangørerne sælger dog typisk de dele, du skal bruge til løbet.

Related Post