Støtte- og kompressionsstrømper – hvad kan man bruge dem til?

Kompressionsstrømper til øget blodcirkulation

Når du hører om støttestrømper, associerer du formentlig det som noget, primært ældre mennesker bruger. Dog er dette udsagn på ingen måde endegyldigt, da folk i alle aldre kan have brug for ekstra støtte og tryk omkring anklerne og benene.

En støttestrømpe – eller rettere sagt; kompressionsstrømpe – fungerer ved at øge blodcirkulationen i benene. Dette kan for nogen være nødvendigt, især hvis du er stillesiddende det meste af dagen, eller hvis du står op i længere tid af gangen.

Benene har nemlig høj risiko for at hæve op, fordi blodet kan samle sig i dette område, da det er længst væk fra hjertet. Derfor er det meget vigtigt, at være opmærksom på, da det kan øge risikoen for blodpropper. En kompressionsstrømpe giver derfor de udsatte områder et ekstra tryk, som kan lede blodet retur mod hjertet.

Hvilke slags støttestrømper skal du vælge?

Der findes mange forskellige slags støttestrømper og kompressionsstrømper på markedet i dag. Hvis du derfor har en øget risiko for hævede ben, kan du her på siden læse om, hvilke støttestrømper, der passer til dig og dine behov. Du kan bl.a. vælge mellem:

  • Diabetesstrømpe med low cut, som med revolutionerende fibre sørger for at øge blodcirkulationen og samtidig holde fødderne varme. De har meget små søm, og mindsker derfor også risikoen for trykmærker.
  • Støttestrømpebukser med ekstra plads i buksedelen giver den maksimale støtte, hvor behovet er størst. Anklerne og læggene vil derfor få ekstra støtte, da disse områder er mest udsat for venøse problemer.
  • Knæstrømpe, hvor især ankel og læg sættes i fokus, giver dig støtte, hvor behovet er størst. Bruger du denne støttestrømpe på daglig vis, øger du blodcirkulationen og hæmmer ligeledes træthedsfornemmelse i løbet af dagen.

Hvilke faktorer skal du i øvrigt være opmærksom på?

I tilfælde af at du skal ud at rejse, og derfor skal være stillesiddende i længere tid af gangen, kan du med fordel bruge støttestrømper på rejsen. Samtidig er der øget risiko for hævede ben ved graviditet, og støttestrømper kan derfor gavne dig ekstra meget i denne periode.

Related Post